TIP: NISSEVÆRKSTEDETS JULEKALENDER

Vores juleblog er først og fremmest drevet af en utrolig stor passion for julen og glæden ved den fantastiske højtid. Og derfor er noget af det, som vi elsker aller mest, netop at møde ligesindede juleentusiaster, der elsker julen i ligeså høj grad, som vi selv gør. Og tilmed er drevet af at dele ud af sin juleglæde.
Nisseværkstedets Julekalender
Nisseværkstedets Julekalender er simpelt forklaret et færdigpakket, kreativt forløb (over 24 dage) til børn og deres forældre, hvortil der følger vejledning og materialer til at komme i mål. Man åbner hver dag i december et brev fra værkstedsnisserne, hvori dagens opgave står beskrevet. Nogle opgaver går ud på, at man eksempelvis skal findes på nissens navn, mens andre opgaver konkret går ud på at skabe nissen ved brug af kreative materialer.
En hygge-anbefaling
Nisseværkstedets Julekalender er ikke blot en hyggelig aktivitet for børn, men i ligeså høj grad også deres forældre, som ønsker nogle flere kreative stunder med deres børn. Nok har vi ikke børn selv, men når vi tænker tilbage til de hyggelige morgener i december, da vi selv var børn, så forestiller vi os, at det kun ville have været endnu hyggeligere at forlænge den daglige glæde ved at “åbne en låge” i selskab med sine forældre omkring et kreativt projekt.
Generelt synes vi, at det er fedt med alternative ideer til pakkekalendere. Det er fedt at fastholde traditioner, alt i mens, man prøver nogle nye ting. Særligt ting, der samler venner og familie.
Kalenderen koster 650 kr,- og kan bestilles på www.kreak.dk.
Knus og klejner,
Cathrine & Marie-Louise
Ingen kommentarer endnu