Velkommen til vores juleunivers – Julehygge
Velkommen til vores juleunivers

Velkommen til vores juleunivers

skaermbillede-2017-09-09-kl-18-06-34Hejsa alle sammen og velkommen til vores juleunivers! Vi har simpelthen valgt at realisere vores drøm og brændende passion for jul og alt hvad der følger med. Vi har derfor startet Danmarks hyggeligste juleblog – JULEHYGGE. Formålet med denne har været at sprede juleglæde, skabe julehygge og god stemning. Indholdsmæssigt kommer bloggen til at have et grundlæggende fokus på; kreativitet, humor, fællesskab, traditioner, nostalgi og romantik. Hvad du derimod slet ikke kommer til at møde på denne blog, er f.eks. opskrifter på friske julesalater, ny nordisk moderne julepynt og hvordan man kommer slank gennem julen.

Vi tillader os her at komme med en kort præsentation. Vi er to tvillingesøstre på 21 år, Cathrine og Louise Møller Brandenborg, som begge bor og studerer i Aarhus. Jeg (Louise) studerer en bachelor i International virksomhedskommunikation på Aarhus Universitet og arbejder deltid i tøjbutik. Jeg (Cathrine) studerer Branding og Marketing på VIA Design og arbejder tilmed deltid i tøjbutik. Vi har siden barnsben elsket julen og alt hvad det indebærer. Vi anser begge julen, som den mest vidunderlige tid på året og julen er noget vi glæder os til året rundt. Vi har i fremtiden en drøm om at åbne en online juleshop, hvor vi med afsæt i JULEHYGGE vil designe og forhandle alt lige fra julekort, samlehæfter, til-og-fra kort etc., så vi håber meget, at I vil følge med på vores rejse.

Barndommen og de gode minder er noget vi begge aldrig har sluppet. Vi vil derfor forsøge vores bedste på at hive jer med tilbage til barndommens tid her i vores hyggelige juleunivers. Vores jul har altid, og er stadig, præget af stærke traditioner og kærlighed – minder vi glædeligt ønsker at dele med jer! Til trods for at julen er vores yndlings højtid, er vinteren ikke just vores yndlings årstid – tværtimod. Vi forbinder vinteren med frost, sjap og eksaminer. For at skabe varme og løfte stemningen i den kolde tid vil vil derfor gennem december måned lave en virtuel julekalender, hvor vi vil starte konkurrencer og udlodde julegaver og præmier. Så glæd jer!

I kan se frem til et univers fyldt med gode råd og opskrifter om julemad, julemusik, julekalendere, film, samt julepynt og juledekorationer. Hvis du deler vores juleglæde og søger inspiration, eller er skeptisk og blot ønsker at have den modsatte mening af vores, er du mere end velkommen til at følge med – julen er for alle.

Nedtællingen er hermed påbegyndt!

Ho-ho-ho

Knus og klejner
Cathrine og Louise

Følg med på Facebook: Julehygge

Følg med på Instagram: Julehyggedk

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen til vores juleunivers