SIKKERHED I DEN MØRKE VINTERTRAFIK – Julehygge
JULENS FILM OG TV 2021

SIKKERHED I DEN MØRKE VINTERTRAFIK

Sponsoreret indlæg i samarbejde med Rito.dk

Det var en mørk og stormfuld aften… Ja, man kan nærmest høre videns susen og mærke den bitre kulde, ved blot at forestille sig, at man begiver sig udenfor i den mørke vintertrafik. Særligt som cyklist.

For et par år siden gjorde jeg, Cathrine, det til mit nytårsfortsæt at bruge cykelhjelm hver gang, jeg bruger min cykel eller mit elektriske løbehjul. Det har holdt ved og hvor er jeg dog glad for, at jeg fik skabt (og holdt) den gode vane.

Vi skal på ingen måde spille hellige, men vi vil stærkt appellere til, at man begynder at tage sin egen sikkerhed alvorligt. Vi kender efterhånden mange, der desværre har været involveret i en eller anden form for trafikulykke og har endda også været vidne til et par cykelulykker. Det er frygteligt. Vi bruger selv meget til på transport frem og tilbage gennem midtbyen og der er altså gang i den. Biler, cykler, fodgængere, løbehjul, motorcykler og wolt-bud. Og alle har naturligvis noget, de skal nå.

Refleksen er din ven

Det er særligt vigtigt at være opmærksom på sin egen sikkerhed i disse mørke vintermåneder. Én ting er at have travlt, når man spæner afsted i sin egen verden. En anden ting er at have travlt, når man spæner afsted i sin egen verden – i mørke. Og så hjælper det heller ikke, at 90% af den danske befolknings beklædning er sort på sort.

Vi vil i den sammenhæng rigtig gerne slå et slag for den forglemte, men højtelskede følgesvend fra folkeskolen: REFLEKSBÅNDET. I ved, den man altid gik og legede med fordi den var sjov at slå omkring alt fra arme til trappegelændere.

Vi påstår ikke, at reflekser kan forhindre alle ulykker, der sker i trafikken, men det vil helt sikkert øge opmærksomheden for både gående, cyklister og billister. Vi kender alle sammen det (alle med kørekort), at der “pludselig” var en cykel, man ikke havde set. Man svovler og bander over, hvorfor de ikke har lys på og omvendt bliver man som cyklist sur over bilens uopmærksomhed. Men vi kan alle gøre noget for at sikre os selv bedre i trafikken.

Hertil er vores simple råd, at man får fat i en håndfuld reflekser. Gerne én på armen, cyklen, tasken eller anklen. Eller alle steder. Se det som en mulighed for at ‘shine bright like a diamond’ eller become selveste ledestjernen! De koster tæt på ingenting i diverse indkøbscentre og butikker. Vores refleksbånd er fra hjemmesiden Rito.dk, som du lige nu kan købe på fødselsdagstilbud*. Vi anbefaler varmt, at I hopper ind på Rito.dk og investere i et par refleksbånd; en lille ting, som kan gøre en stor forskel – både for dig selv og for andre! Stay safe.

 

Knus og klejner,
Cathrine & Marie-Louise

www.jule-hygge.dk

Ingen kommentarer endnu

Del endelig dine tanker omkring indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JULENS FILM OG TV 2021