Jul på Nørre Vosborg opbygget af 300 frivillige – Julehygge
JULEGAVEPAKNING MED STOF OG IKKE PAPIR

Jul på Nørre Vosborg opbygget af 300 frivillige

Billede fra https://nrvosborg.dk/jul-2020/ 

I forbindelse med årets corona-venlige julemarkeder, bringer vi et lille hygge-tip, som en venlig følger skrev og gjorde os opmærksom på. Det drejer sig om ‘Danmarks smukkeste juleudstilling’ på Herregården Nørre Vosborg i Vemb, nær Holstebro.

Julemarkedet er i forvejen nævnt på vores liste over julemarkeder, men efter beskeden som vi modtag fra Rudi fik vi alligevel lyst til at dele budskabet i et seperat indlæg. Rudi, som kontaktede os over Facebook, er én af de mange, mange frivillige, der har hjulpet og været med til at opbygge årets udstilling. Ja, faktisk er der over 300 frivillige, der har arbejdet på at skabe julestemningen på Herregården og det synes vi simpelthent er sejt og smukt. Vaske ægte juleånd.

     

Rudi gjorde os opmærksom på manden bag hele projektet, Johnny Haugaard, som skulle være “det mest positive og livsglade menneske”, der formår “at rumme alle”. Som så mange andre af de frivillige forklarede Rudi os, at han er blevet fuldstændig grebet af arbejdet og derfor op til åbningen d. 7. november, brugte al sin fritid på at gøre klar til Jul på Nørre Vosborg. “Voksne mænd har knebet en tåre efter de har forladt udstillingen, fordi det har rørt dem”, delte Rudi med os.

Jul på Nørre Vosborg 
Åbningsdage
: 7. nov. – 20. dec. / man – tirs fra kl. 12 – 17 & ons – søn fra kl. 10.00 – 17:00
Adresse: Vembvej 35, 7570 Vemb
Entré:Voksne 100 kr. (125 kr. i døren), børn 3-15 år 50 kr.

Billetter kan købes i døren (dog kan der være udsolgt, så det anbefales at købe billet hjemmefra)

Vi synes simpelthen bare, at det var sådan en sød historie, der fortjente noget opmærksomhed! Vi må alle huske at #spredeglæden, så godt vi kan.

Knus og klejner,
Cathrine & Marie-Louise

Ingen kommentarer endnu

Del endelig dine tanker omkring indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JULEGAVEPAKNING MED STOF OG IKKE PAPIR