HER ER VORES JULEKOLLEKTION

Foto af: Made By MARBLE
Dette indlæg indeholder reklamelinks*
20% af overskuddet går til Julemærkehjemmene
Ihhh, nu skal I bare se hvad vi har lavet til jer! Vi har været så spændte på endelig at kunne vise det frem. Vi har nemlig i samarbejde med Annemette Voss fået produceret en utrolig hyggelig julekollektion, bestående af sweatshirts, t-shirts og endda også et hygge-sweat-sæt! Og vi kan tilmed glædeligt meddele, at 20% af overskuddet fra salget går til Julemærkehjemmene, som kæmper for, at ingen børn føler sig uden for fællesskabet, og som blandt andet hjælper dem med at genopbygge og styrke deres selvværd. Dét vil vi rigtig gerne støtte op om. Så læs med nedenfor og se om der ikke er én af vores styles, der skal på din ønskeseddel i år.
Cute Cookie Christmas Sweater
Nu gav vi den jo fuld gas sidste år med vores Cute Cookie Christmas Sweater, hvor den bare fik fuld skrue på farver og klassiske jule-elementer, hvilket vi synes er mega sjovt! Vi elsker simpelthen den sweater… den er tilpas skør, tilpas feminin og vigtigst af alt tilpas hyggelig! Vi har derfor igen i år fået produceret et begrænset parti til de af jer, der ikke fik den sidste år. Du kan købe den lige her – skynd dig, hvis du vil nå at få fingrene i en.
Sweateren afspejler rigtig fint vores tætte samarbejde med Annemette, idet den forener jul, bagværk og hygge. Den er derudover produceret i 100% bomuld, der gør den dejlig blød og behagelig – hvilket er et must for en julesweater. Den må ikke kradse! Vores grundlæggende tanke bag vores sweater – og resten af kollektionen – er at sprede juleglæde og kærlighed gennem hele december måned.
Pasformen
Vi synes selv pasformen er skøn, idet den diagonale søm, der går fra kravebenet og ud under armen, giver en feminin pasform, og gør det nemmere at passe trøjen, uanset om man har smalle eller brede skuldre – stor eller lille barm. Den er meget normal i størrelsen, så bruger du normalt en S? Så bare snup en S. Vi er begge i 164 høj og bruger S i vores. Men i og med, at sweateren bevidst er ret kort i længden, ville en M også kunne passe os helt fint.
Hyggelig sweat-sæt
Til trods for sidste års “Cute Cookie Christmas Sweater” succes har det været meget bevidst, at vi i år ville lave et mere afdæmpet sæt med en smule mere fokus på HYGGE end JUL (dog stadig med et julet element på brystet). Vi har længe gået og drømt om (og manglet) et hyggeligt og behageligt sæt, som man kan hygge rundt i gennem november og december – og vigtigst af alt – julemorgen.
“Husk hyggen — sammen og hver for sig” 💙
Sættet består af en sweatshirt og et par matchende sweatpants i den smukkeste mørkeblå farve. Sweateren består af 85% GOTS-certificeret økologisk bomuld og 15% recycled polyester og er derfor dejlig blød. Udover at være hammer hyggeligt, så støtter du faktisk også lokalt ved køb af sættet, idet hele vores julekollektion er produceret i Danmark. I forhold til pasformen er sweatshirten meget normal i størrelsen. Bukserne synes vi dog selv er en smule større end normalt – vi bruger normalt S, men har XS i bukserne, så vi vil derfor anbefale at købe dem nummeret mindre end du plejer. Sættet kan du læse mere om og købe lige her – her er linket til sweatshirten og her er linket til bukserne.
Vi havde som sagt, et stort fælles ønske om at skabe et sæt, som man kunne bo i gennem hele november, december og resten af de kolde måneder med. På det venstre bryst står der “husk hyggen — sammen og hver for sig”, hvilket derfor gør sættet lidt til “uniformen for 2020”. Og dog…. vi synes netop, at det er en rigtig fin tanke at tage med sig videre i fremtiden idet vi mener, at tanken også er aktuel på den anden side af 2020. Det er nemlig vigtigt at huske og praktisere hyggen — både i form af selvforkælelse og selvkærlighed til sig selv og selvfølgelig også sammen med dem, man elsker.
‘Merry-cakemas-and-a-hyg’lig-new-year’ sweatshirt
Vi har udover den blå sweatshirt også fået produceret den fiiiiineste lyserøde sweatshirt i samme mål og pasform, dog med et andet tryk på brystet: nemlig den sødeste lille kage-dame med teksten “merry cakemas and a hyg’lig new year”. Amen – come on! Den er bare så utrolig hyggelig, sød og feminin! Vi ville så gerne have fået matchende bukser til denne også, men det var desværre ikke muligt i denne omgang. Så der må vi have lidt til gode.
Den lyserøde sweatshirt, er ligesom den blå, 85% GOTS-certificeret økologisk bomuld og 15% recycled polyester, og meget normalt i størrelsen. Vi er begge i en størrelse S. Du kan læse mere og købe den lige her.
‘Hygge-is-where-the-heart-is t-shirt’
Amen altså – se lige denne her hyggelige sag! Og den findes både i lysegrå og i lyserød. Pasformen er faktisk unisex og her derfor god længde på ærmerne, hvilket vi synes er super fedt. På den måde kan man også folde ærmerne engang, hvis man har lyst til det. T-shirten består af 100% GOTS-certificeret økologisk bomuld, hvilket gør den dejlig blød og behagelig at have på! Vi er begge i en S, da vi synes, at den er meget normal i størrelsen.
Jule-t-shirts er virkelig undervurderet, synes vi. Sweatre har vi massere af, men t-shirts? Dem har vi ingen af. Eller – det har vi selvfølgelig nu. Og den er bare helt perfekt at have på under sweateren, som man passende kan tage af – hvis det bliver for varmt med de mange levende lys og julekagebagning – og stadig være i juleuniform. T-shirten, synes vi selv, er virkelig sød at style med et par højtaljede jeans. Du kan købe den lyserøde t-shirt lige her og den lysegrå lige her.
Vi er selv meget begejstrede og stolte af julekollektionen! Og så håber vi selvfølgelig, at I derude kunne have lyst til at hoppe i et hyggeligt sweatsæt eller jule t-shirt, og derigennem være med til at støtte Julemærkehjemmene – alt i mens I forkæler jer selv.
Hvad synes I om det?
Knus og klejner,
Cathrine & Marie-Louise
Hej! Kommer jeres “cute cookie christmas sweater” på lager i år? 😉