JULEPYNT MED TØRREDE APPELSINER

Med kun 12 søndage til d. 1. december, føles julen nu liiige rundt om hjørnet. Det bliver koldere udenfor, bladene begynder at falde af træerne og de tykkere jakker bliver hevet frem fra bagerst i skabet, men men men – før vi kommer for godt i gang med tanker om julen, synes vi også det er vigtigt at nyde efteråret og de hyggelige stunder det bringer.
Vi har derfor lavet et lille hyggeligt skriv + guide omkring, hvordan du ved brug af få midler, lidt appelsiner og noget snor, kan inviterer efterårets farver og natur ind i stuen. Læs med nedenfor omkring hvordan du laver en juleguirlande / efterårsguirlande med appelsiner. Vi lover dig, at det både er simpelt, billigt, julet og utrolig hyggeligt.
Simpelt, billigt og hyggeligt pynt
Du skal bruge følgende: Et skærebræt, en skarp kniv, garn og citrusfrugter
Første trin
Tænd ovnen på 100 grader, varm luft og udvælg hvilke citrusfrugter du ønsker at pryde hjemmet med. Det kan f.eks. være: appelsin, grapefrugt, lime, citron mv. Da vi lavede guirlanderne sidste år satte vi ovnen 120 grader i stedet, men oplevede de blev lidt for mørke, så vi valgte derfor noget nyt i år og det synes vi gav pote! Så det er helt op til dig om du stiller den på 100 eller 120, alt afhængig af hvilket udtryk du er efter.
Andet trin
Skær frugterne i tynde skiver og placér dem på en bradepande med bagepapir under. Jo tyndere, jo hurtigere tørrer de – dup dem eventuelt med noget køkkenrulle.
Tredje trin
Dine skiver er nu klar til at komme i ovnen, hvor de skal varmes 50 min. på hver side. I ventetiden kan du med fordel hygge dig med en god film og en varm kop te, og selvfølgelig nyde den skønne duft af citrus, der spreder sig i hjemmet!
Fjerde trin
Når skiverne er færdige i ovnen, har de godt af at lægge og tørre natten over. Når ventetiden er ovre, kan du sammensætte skriverne og hænge dem på snor alt efter behov. Du kan med fordel gemme nogle tørrede skiver og bruge dem, som del af din juledekoration.
Hyggetip //
De lange appelsinguirlander kan eksempelvis pynte på juletræet, mens kortere versioner ser flotte ud på væggen, på døren eller i vinduet.
Følg endelig med på vores Facebook og Instagram for mere jul, hygge og inspiration!
Ingen kommentarer endnu