ÆBLETÆRTE – EN SØNDAG I SEPTEMBER

I anledning af det faktum, at det er søndag og at efteråret er på vej, har vi her til formiddag været på æblerov! Vi har nemlig givet os kast med at lave en god gammeldags æbletærte. Så vi tog en stige under den ene arm og en kurv i den anden, og begav os ned langs Marselis Boulevard, hvor de fine æbler hænger i massevis.
Vi er ikke de bedste i et køkken, det indrømmer vi gerne, men vi har dog alligevel sat os for at forbedre vores evner og kompetencer i et køkken. Øvelse gør mester, I guess? Opskriften er fra den helt gamle Karolines Køkken bog, hvor vores æbletærte tager udgangspunkt i en pærertærte. Ligesom vi sidste jul lavede pebernødder ud fra flere opskrifter og mavefornemmelse, så er vores æbletærte også lavet ud fra eksisterende opskrifter, gefülen og en stor portion kærlighed!
_____________________________________________________________________
Opskrift: 6 pers.
Det skal du bruge: dejen
150g smør
240g hvedemel
125g sukker
1 tsk. vaniljesukker
1/2 tsk. ingefær
1 æg og evt. lidt vand
Det skal du bruge: fyldet
1-2 tsk. kanel
4 spsk. sukker
100g smør
4-5 æbler
Pensling: vand
Bagetid: 40 min ved 200 grader
Fremgangsmåde: delen
// Smuldr smør i melet og bland herefter sukker, vaniljesukker og ingefær i
// Saml dejen med æg og vand. Læg nu dejen på køl i 1 time.
// Smør din tærteform godt og grundigt
// Del dejen i to dele og rul hver del ud i en rund plade
// Fordel den ene på bunden og op ad siderne. Den anden del bruges til låg*
Fremgangsmåde: fyldet
// Skær æblerne i tynde skriver og fordel dem på tærtebunden
// Bland smør, kanel og sukker til en flydende masse og fordel ovenpå æblerne
Til sidst:
Pynt med flormelis eller sukker og spis med flødeskum eller vaniljeis
_____________________________________________________________________
Hygge-tip: Hvis æbler, eller andre frugter for den sags skyld, hænger ude over offentlig stig, fortov mv. er det lovligt at plukke. Vi vil dog altid foretrække Ingrid Marie æbler, men vi glæder os også utrolig meget til at prøve disse ukendte smage.
Knus & klejner,
Cathrine og Marie-Louise
Ingen kommentarer endnu