24 PAKKEKALENDER IDEER 2020 – Julehygge
5 TO DO'S I NOVEMBER

24 PAKKEKALENDER IDEER 2020

Dette indlæg indeholder reklamelinks *

Vi er nu i midt november måned og HVERT år kommer det bag på os, hvor hurtigt tiden den går, og at vi altså snart nærmer os d. 1. december! Det er en kæmpe glæde for os og forhåbentlig for os alle sammen. Én – ud af mange – ting, som vi forbinder julen og særligt december måned er pakkekalenderen med 24 små gaver. For os er pakkekalenderen særligt noget, der hører sig barndommen til, hvilket vi har stærke minder fra – men vi mener dog stadig, at den er aktuel og hvis ikke endda mere tiltrængt, i voksen-tilværelsen. De fleste husker nok pakkekalenderen fra barndommen, hvor julemanden (aka mor), havde fyldt ens julesok over natten. En nærmest ubeskrivelig følelse og rus af glæde indfandt sig, når man om morgenen løb hen for at se hvad julemanden havde efterladt sig.

Dén følelse, som pakkekalenderen skaber, mener vi bestemt er for alle, uanset alder, så vi vil helt sikkert anbefale alle at give sig i kast med at lave en pakkekalender til en, man holder af. Det kan være alt fra en plade chokolade til en cafétur med kakao eller et par hygge strømper. Der er ingen regler – det er i sandheden tanken, der tæller. Vi har igen i år sammensat et indlæg med idéer til din pakkekalender, hvor dette indlæg (meget passede) indeholder 24 idéer. Bliv inspireret eller kom med dit helt eget bud – så kan du lave en pakkekalender til en, du holder af. Om det er dine forældre, en nabo, en roomie eller en kæreste – igen, der er ingen regler.

24 PAKKEKALENDER IDEER

Man kan skrue op og ned for kreativiteten af pakkekalenderen, som man vil. Vi kender alle til Jul På Vesterbro, hvor Steward hver dag (til sin overraskelse) åbner en ny øl i hans pakkekalender. Her er kreativiteten på et minimum, mens glæden er på et maksimum. Det kan være en skide god og nem løsning. Idéerne kan selvfølgelig variere i forhold til relation, situation og køn, men alt i alt er det, som bekendt tanken, der tæller. Vi har begge fundet stor glæde i at lave pakkekalendere; og det har endda gjort, at det er sjovere at stå op om morgenen, og så er det tilmed en nem måde hvorpå, at man kan bringe hygge og julestemning ind i en ellers kold og lang december måned. Læs med herunder – her kommer en smule inspiration:

 1. december  
Et skrabelod (dem til 10 kr.) – det bliver man altid glad for!

 2. december
Invitation til en hyggelig aftentur op langs Strøget / ned i byen til en omgang varm kakao

 3. december
Genanvendelig vatrondeller – eksempelvis fra TINC

 4. december
Et par handsker / vanter fra H&M – En sød og varm tanke

 5. december 
Hjemmebag – kast dig ud i nogle hjemmelavede vaniljekranse eller pebernødder og pak dem fint ind i en en lille pose
med et bånd om. Alternativt kan du gemme og vaske et gammelt syltetøjsglas eller lignende og bruge det som krukke.
Bevares, det tager noget tid at stå og bakse med hjemmebag – men den bedste gave du nogensinde kan give, er tid.

 6. december
En “kupon” på lækker aftensmad med en god vin – helst hjemme frem for ude, det er både hyggeligst og corona-venligt

 7. december
En pose juleslik – juleskum er altid en sikker vinder

 8. december
En god ansigtscreme til det kolde vejr – Matas har gode og billige alternativer

 9. december
Billetter til en biograf tur – eventuelt en idé til en adventsgave

 10. december
Gavekort til McDonalds – vi anbefaler deres varme kakao med softice i, mhh

 11. december
En pose julete – vi anbefaler Fredsteds

 12. december
Entrébillet til et lokalt julemarked – eventuelt Jul i Den Gamle By, Aarhus
(Her er en liste over corona venlige julemarkeder)

 13. december
En pakke toiletpapir – praktisk, men værdsat

 14. december
En pose brændte mandler – kan eksempelvis købes på strøget i Aarhus

 15. december
Et hyggeligt par hjemmesko – Rema 1000 har ofte nogle billige muligheder

 16. december
Sokker eller underbukser – dem han alligevel aldrig selv får købt

 17. december
En “kupon” på 1 x jeg-vasker-alt-dit-tøj-for-dig – vi råder til, at du rent faktisk laver en fysisk kupon / kort

 18. december
Julepyjamas – H&M disker ofte op med nogle sæt til en god pris

 19. december
Spilbilletter til en lokal brætspilscafé – alternativt har Tiger ofte nogle små, velkendte brætspil til fornuftige priser

 20. december
En pakke grødsris + sixpack juleøl – et ægte julesæt

 21. december
Billetter til en tur i Tivoli Friheden til Jul i Friheden

 22. december
Et billede – se om du kan finde et dejligt minde I har sammen og print det ud / ram det ind

 23. december
En god øl – her kan du enten gå efter en skøn specialøl eller en ligeså skøn nisseøl, eventuelt to, således I kan dele

 24. december
En julekugle – julekugler gemmer tit på minder og ved at give en julekugle til en, man
holder kær vil kuglen formentlig minde vedkommende om dig år efter år

Pakkekalender ‘formatet’

Den traditionelle konstellation er som oftest, at forældrene laver en pakkekalender til deres børn – det klassiske format. Vi vil dog gerne slå et slag for alternativerne! For den udeboende, den studerende, kæresterne, roomien eller fra barn til forældrene.

Format 1
Hvert år kan parterne skiftevis stå for alle 24 gaver, sådan at der er én, der bliver forkælet ad gangen

Format 2
Den ene part giver 24 gaver og den anden part giver 24 gaver samme år

Format 3
Hver part giver skiftevis 12 gaver, således, at man får en gave hver 2. dag

Format 4)
Man kan lave en adventkalender, hvor hver part står for 4 gaver eller at man deler det ud, så den
ene part køber til den første og tredje advent og den anden part køber til den anden og fjerde advent

En hygge-tip: En gratis og kærlig pakkekalender

Er økonomien lidt stram i år, så har vi også en idé, der ikke koster andet end tid og kærlighed. En-kærlig-tanke-pakkekalender, som vi selv lavede til vores mor sidste år. Den bestod af 24 papirsedler i en fin krukke. På hver seddel stod der et opmuntrende citat, en kompliment eller bare en hjertevarm sætning. Ideen er så, at man som modtager, hver morgen trækker en seddel fra krukken, hvilket er med til at skabe en varm og positiv start på dagen.

 

Knus og klejner,
Cathrine & Louise

Ingen kommentarer endnu

Del endelig dine tanker omkring indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 TO DO'S I NOVEMBER