TV2 GENUDSENDER HØJT ELSKET TV-JULEKALENDER 2021 – Julehygge
  • ···
INSPIRATION TIL ØNSKELISTE 2021

TV2 GENUDSENDER HØJT ELSKET TV-JULEKALENDER 2021

tv-julekalendre

GENUDSENDELSE AF ‘JESUS OG JOSEFINE’ PÅ TV PLAY 2021

 

I går offentliggjorde TV2 et overblik over dette års tv-julekalendre og én der virkelig stod ud i mængden, var selvfølgelig ‘Jesus og Josefine’ (læs: OMG). Selvom det er flere år siden, at vi har set den, så har den bare en helt særlig betydning for os. Er du, ligesom os, også født i 1995, så har du højst sandsynligt også en stor forkærlighed til netop ‘Jesus og Josefine’. Hvis du møder en og spørger vedkommende, hvad deres yndlings tv-julekalendre er og de så svarer: ‘Jesus & Josefine’, ‘Jul i Valhal’ og ‘Pyrus’, så er de højst sandsynligt født omkring 1995.

En meningsmåling vi lavede tilbage i 2018, i forbindelse med et indslag i Go’ Morgen Danmark, resulterede i en 50/50, i valget mellem ‘Jesus og Josefine’ og ‘Jul i Valhal’. Begge to julekalendere, som du finder på vores top 3 over bedste tv-julekalendere gennem tiden, og vi er derfor svært begejstret over et gensyn med med “Gran i håret”, fantastiske sange og skønne karakterer (læs: Sebastian fra B-Boys!).

Når vi skriver, at ‘Jesus og Josefine’ stod ud i mængden, så er det fordi, at der (igen) i år er et enormt stort udvalg af tv-julekalendere. Tilbage i 2018 skrev vi et indlæg om vores tanker omhandlende antallet af tv-julekalendre pr. år og den udvikling, der er sket i de seneste år. Vi synes nemlig, at det er en lidt ærgelig tendens, at den brede eksponering buldre derudaf. Vi mener personligt selv, at tv-julekalendere er en helt særlig tid, hvor man som familie samles. Samles i et univers og et fællesskab omkring en fortælling. Det fællesskab, som vi frygter langsomt vil ophøre i takt med de mange muligheder, tilbud og alternativer, der i dag er tilgængeligt.

En farlig cocktail?

Antallet af alternativer og tilgængeligheden udgør, i vores øjne, derfor en farlig cocktail, forstået på den måde, at den bryder med selve kernen i en julekalender. I vores øjne skal en julekalender samle os – som familie, som land og på tværs af generationer. Magien starter den 1. december og kulminerer den 24. december. Fortællingen starter på et bestemt tidspunkt og forsvinder 25-30 minutter efter. TV Play lægger f.eks. deres tilbud tilgængeligt allerede fra november af, hvilket er med til at hive en stor del af magien ud af fortællingen og oplevelsen.

Men hov.. I juler da selv i månederne op til jul? Og skal I ikke også selv se ‘Jesus og Josefine’ i år på TV Play? Til det kan vi kun sige ja og jo selvfølgelig skal vi det. Vi skal slet ikke være hellige og alle skal gøre lige præcis, som de vil <3 For nu vil vi blot glæde os til den 1. december til et gensyn med Jeeeeesus ooog Jooosefiineee!

 

Knus og klejner
Cathrine & Marie-Louise

 

 

Ingen kommentarer endnu

Del endelig dine tanker omkring indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

INSPIRATION TIL ØNSKELISTE 2021