GLEM GENNEMSIGTIGHEDEN

Glem gennemsigtigheden? Hvad snakker vi dog om.. Er det ikke et af nutidens krav, at man som virksomhed eller influent skal være gennemsigtig? Og dermed mere troværdig? Jo, det mener vi helt bestemt, men dog ikke når det sættes i forhold til tv-julekalendre. Vi synes, at det er ærgerligt når det bliver tydeliggjort, at Jul i Valhalla blot er en kulisse og at Tinka i virkeligheden er en almindelig dansk kvindelig skuespiller, og ikke en halv-nisse.

Da Walt Disney åbnede Disney World gjorde han meget for at fastholde illusionen om de ikoniske karakterer – han lavede endda en hemmelig underjordisk indgang til de skuespillere, der gik rundt som “maskotter” i parken, sådan at parkens gæster ikke så en mand gå ind af en dør, som et helt normalt menneske, for så at komme ud igen som Olaf fra Frost. Igen, så er ethvert voksent menneske godt klar over, at det selvfølgelig ikke et en 2 meter høj Olaf man står og får taget et billede med, men man bliver jo revet med alligevel. Det er blot det samme vi ønsker for tv-julekalenderene.

Skær ned på antallet

Der har gennem de seneste par år næsten været en fordobling i antallet af tv-julekalendre, der ruller over skærmen i december måned. Vi snakker tæt på 10 julekalender og det er simpelthen for mange. Det er næsten ikke til at tro, at sådan nogle juleelskere som os kan “få nok” at julen, og det kan vi i princippet heller ikke. Når det så er sagt, så synes vi, at det er ekstremt ærgerligt, at “magien, det magiske og det mystiske” lidt forsvinder gennem denne bredde eksponering og antallet af jule-universer.

Med frygt for at lyde som en “julen var bedre, da bedstefar var dreng” agtig type, så synes vi altså bare, at julekalender-fænomenet var bedre da vi var små. Det kan dels være fordi vi romantisere vores barndom og den nostalgi, der hører sig til – det skal vi ikke udelukke – men for os, så er tv-julekalendere en særlig tid, hvor familien dagligt samles. Samles i et univers og et fællesskab omkring en fortælling. Dette fællesskab frygter vi langsomt vil ophøre – hvis ikke det allerede er forsvundet – idet, at det ikke længere kun er én eller to julekalendere vi som seere skal forholde os til.

DR1, TV2, 3, 4, 5 ..8

Kanaler som f.eks. TV2 og Ramasjang har for nogle år siden indført konceptet “julekalendre for de små”, med det formål at vise tv-julekalender lidt tidligere på dagen, så de også kan få en bid af kagen inden de skal i seng. Vi vil ikke underkende det praktiske aspekt i dette tiltag – alle fortjener at være en del af julen – men… hvis vi fortsætter ned af denne tankegang, så er det jo skruen uden ende. Nogle gange er det helt okay ikke at tage højde for alle og enhver. Dét er også en del af magien! Vi kan vel alle huske, da man blev “gammel nok” til at blive oppe og se en bestemt tv serie eller julekalender. Alene på grund af dét var julen lige lidt mere magisk. Her kommer debatten og spørgsmålet om tilgængelighed ind igen. Hvis alt er tilgængeligt 24/7, så falder det sjove lidt af det.

Bare lige for at understrege, så er dette indlæg ikke ment som et surt opstød eller en undskyldning for at brokke sig. Vi elsker tv-julekalendre og det har en helt særlig plads vi vores hjerter. Vi vil blot skabe lidt opmærksomhed omkring denne “problematik” – hvert fald set fra vores synspunkt – og opfordre både dem, der står for at sammensætte sendeplanerne (hvis I nu tilfældigvis skulle læse med) og samtidig opfordre jer derude til at huske magien. Tænk tilbage til barndommen, da tiden stod stille hver aften når der blev sendt én julekalender – ÅRETS julekalender. Vi lever i en tid, hvor teknologien og udbuddet af julekalendre gør det muligt for lillebror at se julekalender på ramasjang, storesøster den tidlige julekalender på TV2, de lidt større julekalender på både DR1 og TV2 og de voksne 2-3 stykker fordelt tværs kanalerne. Og det er synd, synes vi.

Hvad mener I?

Hvad mener I om alt dette? Er vi bare nogle gamle nisser, der skal lære og acceptere nutidens muligheder, og derimod se det store udbud af kalendere og graden af gennemsigtigheden, som et potentiale frem for en trist udvikling? Jo vist.. vores holdning kan sagtens bunde i vores alder og hvilken tidsånd vi kommer fra og de minder vi er opvokset med, men vi vil meget gerne høre jeres mening. En ting er sikkert: I år håber vi i den grad på en nedskæring af både antal og gennemsigtighed.. og selvfølgelig håber vi også på et gensyn med Jesus og Josefine på Tv2.

 

Knus og klejner
Cathrine & Marie-Louise