APROPOS INGENTING #3 – Julehygge
PÅ JAGT EFTER JULESWEATRE

APROPOS INGENTING #3

Indlægget indeholder reklamelinks og er markeret med*

Apropos ingenting, så…

// Er vi allerede i fuld sving med Nissernes Postkontor til Jul i Friheden. Vores set-up er en anelse anderledes end sidste år, men konceptet er fuldstændig det samme; vi inviterer gæster indenfor i varmen og opfordrer til at skrive og sende personlige julekort. Vi er derude igen på lørdag – så kom endelig forbi og hils på!

// Er jeg, Cathrine, fuldstændig tryllebundet af Burhan G’s nye julealbum. Jeg er stensikker på, at hver og en bliver en del af den danske sangskat, når det kommer til julesange. Særligt “Så blev det jul” og “Nu er det jul” kører på repeat.

// Har vi begge bestilt vores juletræ med levering d. 30 november. I samme glædelige anledning vil vi gerne dele ud af vores rabatkode, hvor du med koden “JULEHYGGE” får 20% på din bestilling på Juletrashoppen.dk*. Vi kan slet ikke vente med at træet ind i stuen og pyntet! Juletræet er endnu en vigtig milepæl, der markerer, at vi er et skridt tættere på juleaften.

// Har vi købt billetter til hele to julemarkeder denne uge. På torsdag d. 21. november skal vi til Glow i Odense, hvilket vi er utrolig spændte på! Og søndag d. 24. november skal vi til et glædeligt gensyn med Julemarked på Gram Slot. Vi glæder os nok i virkeligheden allermest til at møde selveste Pyrus igen.

// Har jeg, Cathrine, fået pyntet lejligheden op fra kælder til kvist! Kæft, en forskel det gør! Var jeg ikke i julestemning før, så skal jeg love for, at jeg er i julestemning nu. Jeg, Marie-Louise, derimod er ikke kommet længere med min pynt. Som jeg nævnte i en tidligere “apropos”, så jeg er for nyligt flyttet i en ny lejlighed, og der er en masse jeg gerne vil have på plads førend jeg føler, at pynten kan komme op. Jeg er dog snart ved at blive utålmodig og kan næsten ikke vente med at komme igang!

// Har vi fået købt de fleste af vores årlige julekalendre! Skrabe-kalenderen, en te-kalender, chokolade julekalender fra Social Foodies* og selvfølgelig den gode gamle (billige) fra supermarkedet. Dog mangler jeg, Marie-Louise, liiige Kinder-kalenderen og jeg, Cathrine, mangler at få fingrene i tv-julekalendrene.

// Har vi lanceret og påbegyndt salget af vores helt egen julesweater, som vi har designet i samarbejde med skønne Annemette Voss; og den er til salg lige her. Vores sweater hedder Cute Cookie Christmas Sweater, der forener jul, bagværk og hygge. Vores julesweater er produceret i 100% bomuld med henblik på at sikre 100% hygge, og så er den selvfølgelig lavet i den skønneste lyserøde farve. Vi er selv ufattelig glade for den og vi føler virkelig, at det er dén sweater vi har manglet! 


Følg med på vores Instagram @julehyggedk and vores Facebook profil Julehygge 

Ingen kommentarer endnu

Del endelig dine tanker omkring indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PÅ JAGT EFTER JULESWEATRE