5 TIPS TIL AT KOMME I JULESTEMNING I OKTOBER – Julehygge
VINTERENS MUST-HAVES 2019 | FLYVERDRAGT OG TERMOTØJ

5 TIPS TIL AT KOMME I JULESTEMNING I OKTOBER

Oktober måned er for vores vedkommende ensbetydende med, at hyggen for alvor bliver skudt igang. Gennem september måned har vi givet den halv gas, men nu får den hele armen! Vejret ændrer sig ligesåvel som garderoben – og fælles for alle efterårsmånederne, så kan være svært at acceptere, at det er blevet koldere udenfor og det er nemt at se sig surt på det hele. Så for at løfte stemningen og gøre det lidt hyggeligere, har vi derfor nedfældet 5 tips og råd til, hvordan du kommer i tidlig julestemning, allerede i september måned. Læs med nedenfor:

1 // Find hjemmeskoene frem
I forlængelse af vores september-råd omkring striktrøjer og dejlig varm thé, så tilføjer hjemmesko eller hyggesokker en helt speciel stemning. Det er som om, at man glemmer hvordan man går normalt, når først man kommer i et par hjemmesko – så tøffer man rundt i hele lejligheden og slæber sig rundt. Det er som om, at hele kroppen bliver en smule mere tung og ‘doven’ når først man kommer i en stor striktrøje og et par hyggelige hjemmesko – men det er nu egentlig også meget hyggeligt! Så på med hjemmeskoene og ha’ dem tæt på sengen – det gør også de kolde morgener lidt sjovere at stå op til.

2 // Frem med strikketøjet
Vi har vist alle fået et “kørekort” i håndarbejde fra folkeskolen, am I right? Hvis du uheldigvis ikke har, så kan du heldigvis sagtens lære det! En nem google-søgning og et strikke-sæt fra Søstrene Grene; så er man faktisk godt i gang. Uden at vride sin hjerne, kan man over en weekend rent faktisk godt nå at lære at strikke et halstørklæde. Jeg, Cathrine, strikkede faktisk meget engang, og det her hygge-tip er i virkeligheden en opfordring til mig selv. Jeg må se at komme igang! Det var i hvert fald noget, som jeg nødt at fordybe mig i og bruge tid på. Afhængig af, hvor smukt resultatet bliver, så kunne et eventuelt halstørklæde blive til en sød og charmerende værtindegave til en du holder nær. Hjemmelavede gaver ér og bliver noget af det absolut hyggeligste. En sweater blev det dog ikke til men derimod et julerødt halstørklæde.

3 // Kom i forkøbet med dine til og fra kort
Julen er for mange desværre en stressende tid, hvor familie, arbejde og julehyggen skal gå op i en højere enhed. Vores hygge-tip er derfor, at du ikke fremtvinger hyggen i december måned, men breder hyggen ud og imødekommer den, når tiden er til det. Det kan du for eksempel gøre ved at starte på nogle hjemmelavet til-og-fra kort og måske endda også nogle bordkort, hvis du allerede nu ved hvem julen 2019 skal tilbringes med.

4 // Kom i forkøbet med dine indkøb
Det er som bekendt i oktober måned, at diverse storcentre og indkøbsmarkeder skruer op for julestemningen og bringer julevarerne frem. Du kan her gøre dig selv den tjeneste at være på forkant med nødvendighederne, såsom: rødkål, ansjoser, glas kartofler, kartoffel chips m.v. Er du derimod overskudstypen, der foretrækker at lave al den lækre julemad fra bunden har vi en anden idé til hvordan du kan forberede dig – du kan i stedet begynde at overveje bordpynten og julepynten! Vi anbefaler, at du tager en god veninde eller familiemedlem med i Billig Blomst. Simpelthen. Afsted og få købt stearinlys, juleduge og pyntenisser. Alene besøget er nok til at komme i julestemning.

5 // Ud i naturen
Man har nærmet kun blinket en enkel gang og så har bladene allerede skiftet farve. Naturen viser sig, efter vores mening, fra sin absolut smukkeste side her i efteråret. De smukke brændte farver i røde og brune nuancer fylder de danske skove og grønne  inde i midtbyen. Vi anbefaler derfor, at tage en god veninde under armen – måske en du ikke har snakket med en stykke tid – og gå en dejlig, lang tur i skolen eller nær vandet. Og skynd jer – endnu et blink og så er bladede helt væk.

Har du andre ideer til hvordan du kommer i julestemning her i efteråret? Så sig endelig til.

I kan fange os på Facebook og på Instagram!

Ingen kommentarer endnu

Del endelig dine tanker omkring indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VINTERENS MUST-HAVES 2019 | FLYVERDRAGT OG TERMOTØJ