HYGGE BY VIVI – KREATIV OG HYGGELIG JULEPYNT – Julehygge
TIL JUL HOS... MINUIT.DK

HYGGE BY VIVI – KREATIV OG HYGGELIG JULEPYNT

HYGGE BY VIVI – ET FÆLLES PROJEKT

Vi er simpelthen nødt til at dele vores begejstring med alle jer kære læsere. Vi er nemlig for nylig blevet gjort opmærksomme på den nyopstartede webshop www.hyggebyvivi.com, der tilbyder smukt og hyggeligt DIY julepynt. Alle produkterne fra Hygge By Vivi er lavet kreeret således, at de nemt og hurtigt kan samles og hænges op, og egner sig således særlig til familier, hvor både budgettet og de kreative evner er begrænset. Hos Hygge by Vivi kan alle være med!

Vi deler mange af Vivi’s synspunkter i forhold til den fantastiske højtid og hvordan den bør fejres; og vi kunne ikke være mere enig i hendes udmelding og opfordring:

“Jeg håber og drømmer om, at mine produkter vil skabe nærvær imellem mennesker,
at forbrugerne vil “gå offline” og fordybe sig i gode samtaler med hinanden, så længe
hænderne stille arbejder med små lette projekter; jeg opfordrer til at kunderne samles
med deres kære og nyder kreativiteten sammen. Vi er så fokuseret på hvad vi skal give
hinanden, men det mest dyrebare vi kan give hinanden er efter min mening TID og nærvær.”

Vi  står helt og holdent bag konceptet, idet vi også synes, at det vigtigt og ikke mindst utrolig hyggeligt at samle hele familien om en kreativ juledag – selv, når tiden er knap. Vi er af den overbevisning, at hvis man bare fordyber sig i noget; hvad som helst, bare for en stund, så skaber det en ro og en hygge, som man ikke bør skynde på. Hyggen skal nydes og dyrkes.

DEN AMERIKANSKE DRØM KRYDRET MED LIDT DANSK HYGGE

Vivi, designeren og skaberen bag webshoppen, er opvokset i kreative og fantasifulde rammer, og det er netop den kreative frihed og opbakning, der har gjort Vivi til den kreative ildsjæl, som hun er. Vivi bor på nuværende tidspunkt i USA sammen med hendes mand, mens hendes to store drenge siden er flyttet tilbage til Danmark. Trods hendes kærlighed og tilknytning til USA, leder tankerne som ofte hen mod de gode, gamle danske juletraditioner, når juletiden nærmer sig. For at bevarer de skønne traditioner, samt kontakten til hendes to drenge, besluttede Vivi sig for at udvikle nogle DIY juleprodukter med et skandinavisk udtryk.

Hjemmesiden hyggebyvivi.com er således et resultat af fællesprojektet mellem Vivi og hendes familie. Det synes vi, er en rigtig smuk fortælling, som tilmed stemmer overens med julens ånd; at julen og dens traditioner formår at binde familier sammen, trods tid og afstand. Julen og fællesskabet er vigtigt at værne om, hvilket Vivi og hendes familie er frontløbere for. Meget inspirerende og imponerende.

Budskabet er klart: Dekorer dit hjem – det er sjovt og nydeligt, og behøver ikke være besværligt!

Vi giver vores varmeste anbefalinger herfra og ønsker Vivi god vind fremover. Vi glæder os til at følge med!
Er du også blevet tryllebundet af Vivi’s hyggelige univers, kan du få mere inspiration på hendes Instagram // @hyggebyvivi

 

Knus og klejner,

Cathrine og Marie-Louise

Ingen kommentarer endnu

Del endelig dine tanker omkring indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TIL JUL HOS... MINUIT.DK