WOONIT - BOLIGINTERIØR TIL JULEN

VI HAR DESIGNET VORES EGEN JULESWEATER

TVILLINGE-TRØJEN KAN KØBES NU!

Ja, du læste rigtig! Vi har nemlig fået muligheden for at designe vores helt egen julesweater i samarbejde med Julesweaters, og vi er simpelthen SÅ glade for det endelige resultat! Vi synes, at det er så skønt, at vi nu kan gøre julehyggen mere håndgribelig, og således dele ud af hyggen i form af vores dejlige julesweater. Vi startede ud med et væld af idéer til både design, slogan, farver og skrifttype, men vi vidste dog med sikkerhed, at vi ville lave en “dansk” inspireret julesweater med en sjov eller kendt vending, som man kunne relatere til over hele landet.

Vi har haft meget fokus på at gøre brug af de klassiske julefarver, rød og grøn, og så afspejler designet selvfølgelig det faktum, at vi er tvillinger. Og hvilken diskussion er mere oppe og vende blandt søskendepar end: Hvem er den artige? Og hvem er den uartige?  

Julen tvinger, som bekendt, familien sammen

Vores tvillinge-trøje er sat i verden for at samle og opfordre folk til at dele højtiden og glæden den bringer med hinanden. Tvillinge-trøjen er oplagt til at skabe mere nærvær og sammenhold, som både søskende, vennepar og kærestepar, og er tilmed den oplagte hadegave til svigermor og onkel Preben – julen tvinger, som bekendt, familien sammen. Den kan tilmed bruges, som et sjovt indslag til når der skal danses om juletræet. Det kunne hurtigt blive en udfordring.

Julesweatere kan bare noget helt særligt

Findes der noget mere hyggeligt end en god, gammeldags julesweater? Nej vel? Det synes vi bestemt heller ikke. Vores familie har inden for de seneste år indført en regel og en decideret dresscode, der går på, at alle i familien skal være iført en “grim” julesweater juleaften. “Grim” forstået på den kiksede og traditionelle måde. Vi synes selv, at julesweatre er vildt hyggelige at rende rundt i, og så er de simpelthen møg hamrende charmerende at se på. Vi er efterhånden op på en 8-10 stykker hver, så vi er godt i gang med vores personlige samling.

Skitse og produkttegning af tvillinge-trøjen

 

 

HER KAN DU KØBE VORES JULESWEATER

Vores tvillinge-trøje er både tilgængelig fysisk i Jule Sweaters pop-up butik på Klostertorv i Aarhus, og online på deres hjemmeside www.Jule-sweaters.dk. Julesweateren har en skarp pris på kun 349,- hvilket jo i princippet er 2 for 1 pris! Og nu hvor vi jo begge både er studerende OG jyder, er det især noget vi værdsætter 😉

POP-UP JULE SWEATERS BUTIK

Som noget nyt har Jule Sweaters etableret en pop-up shop, så man nu har mulighed for at prøve trøjerne, mærke kvaliteten og se det fulde udvalg inden man køber årets julesweater. Pop-up butikken er placeret på Lille Torv 6A, 8000 og holder åbent 10-18 helt indtil 23. december.

Jule Sweaters er stablet på benene af de dejlige drenge Casper, Christoffer, Oscar og Jesper, som tilbyder lækre julesweaters i unikke designs af høj kvalitet, med hurtig og fri levering. Vi deler med drengene, samme mening om, at julesweaters er et sjovt indspark i en hyggelig tid, og et produkt som kan bruges til julearrangementer og julefrokoster, såvel som en sjov og kærlig værtinde- eller pakkegave. Man kan så diskutere om en sådan gave ville falde under kategorien “hadegave”, men uanset hvad er det en gave, som med garanti vil sikre et smil på læben. Det var kærlighed ved første blik, da vi faldt over Jule Sweaters og deres hyggelige udvalg, og vi er nu de lykkeligste ejere af størstedelen af deres udvalg. Julesweaters er uden tvivl perfekt til både at skabe og sprede julestemning og så skråler de julehygge!

I kan finde meget mere inspiration og information på deres hjemmeside, facebook-side og Instagram profil
jule-sweaters.dk // facebook // instagram

 

julesweaters julehygge

 

Knus og klejner,
Cathrine og Marie-Louise

#bloggersdelightplus

Ingen kommentarer endnu

Del endelig dine tanker omkring indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WOONIT - BOLIGINTERIØR TIL JULEN