INSPIRATION TIL JULEGAVER 2018 // TIL HAM, TIL HENDE OG TIL VÆRTINDEN – Julehygge
VIND ÅRETS CHOKOLADE JULEKALENDER FRA SOCIAL FOODIES

INSPIRATION TIL JULEGAVER 2018 // TIL HAM, TIL HENDE OG TIL VÆRTINDEN

Indlægget indeholder reklame links**

ER DU OGSÅ FANTASILØS NÅR DET KOMMER TIL AT FINDE PÅ JULEØNSKER?

Julen 2018 nærmer sig med hastige skridt og nu kan det snart ikke udskydes længere; der skal købes julegaver! Hvis ikke du allerede fik gjort dine julegaveindkøb til Black Friday, kommer her lidt inspiration og idéer til årets julegaver. Vi har derfor sammensat indlægget således, at du både kan finde inspiration til ‘ham’, ‘hende’, ‘forældre’, ‘vært/værtinden’ og til ‘familien’. Derudover kommer vi også med lidt forskellige idéer til smarte måder at lave ønskelister på.

Vi kender det selv. Man kan gå hele året og have en million idéer til hvad man ønsker sig… Så rammer man december måned og så er man helt fantasiløs. Det kan altså både være utrolig svært at finde på hvad man selv ønsker sig til jul, men det kan så sandelig også være svært at finde på hvad man skal give til andre.

SÅDAN LAVER DU DEN BEDSTE ØNSKELISTE
– BÅDE FOR DIG SELV OG KØBEREN

Jeg, Marie-Louise, er inden for de seneste år begyndt at skrive mine ønsker ned løbende i en lille note på min telefon. Det gør det meget nemmere at lave en ønskeliste når man nærmere sig november/december måned – det er i hvert fald en start. En ønskeliste gør det nemmere for dig selv, men også for de personer, der køber gaver til dig, og så slipper du for at skulle bytte gaven efter jul, hvis du i forvejen har klargjort hvad du ønsker dig. Jo bedre du er til at beskrive dine ønsker, og måske endda linke til netbutikker hvor gaven kan købes, desto nemmere er det for køberen at finde det rigtige. Der er flere forskellige måder at lave ønskelister på, og her kommer nogle af dem:

 

Den traditionelle metode – nedskriv ønsker i hånden

Én måde at tilgå den årlige juleønskeliste er, på traditionel vis, med et stykke papir og en kuglepind. Det nemt og hyggeligt. MEN, denne måde gør det svært at dele med andre end den ene, der får ønskelisten; med mindre, at du selvfølgelig vælger at skrive flere eksemplarer; så er det til gengæld ikke så nemt længere. Men hyggeligt er det i hvert fald.

 

Den moderne metode – Canva og Ønskeskyen

Den digitale livsstil er ikke til at komme udenom og man kan ikke argumentere imod, at det er utrolig nemt at dele med venner og familie medlemmer. Vi vil særligt fremhæve hjemmesiden Canva, som er en utrolig intuitiv side at begå sig på, og er en god måde hvorpå man kan udfolde sig kreativt med farver og former, og derved skabe en indbydende ønskeliste. En anden genial idé som jeg, Cathrine, først har gjort brug af i år er Ønskeskyen fra Postnord. En digital ønskeliste, som altid ligger i “skyen” og dermed altid er tilgængelig for både dig og din familie. Ved brug af Ønskeskyen kan man tilmed undgå, at folk køber den samme gave, idet kan kan ‘reservere’ gaver derinde. Top smart.

JULEGAVER TIL HENDE

En varm tanke – et halstørklæde

En sød tanke og samtidig et praktisk tilbehør til den kolde tid, kunne eksempelvis komme til udtryk gennem et stort og varmt halstørklæde! Uanset om det er købt eller hjemmelavet – så er det en sikker vinder!

Abonnement på blomster – gaven der bliver ved med at give 

Det er ikke alle, der ved dette, men man kan rent faktisk købe et abonnement og få leveret blomster hver eneste uge! Et frisk pust i en travl hverdag.

Smykkeskrin – dét hun ikke vidste, at hun manglede

Kvinder og smykker går hånd i hånd; men det er dog stadig de fleste der endnu ikke ejer et smykkeskrin og det er derfor et latent behov, de fleste ikke er klar over, at de har. Et smykkeskrin i gave vil derfor være det perfekte match til de mange smykker der ligger gemt og glemt i skabe og skuffer.

Smykkeskin til venstre og til højre 

Et par varme handsker

Et par lækre handsker kan være lige dét hun går og mangler. Handsker kan ofte fungere som prikken over i’et til den nye frakke og de flotte støvler.

En hyggelig pyjamas

Pyjamas er noget, der for de fleste hører barndommen til, men er noget, som vi helt sikkert mener der bør indføres igen som en fast del af garderoben! En pyjamas er især vigtig i de kolde måneder og ligeledes i hyggelig at gå rundt i, i juledagene efter juleaften. Du kan her finde nogle gode muligheder, og herunder har vi fremhævet vores favoritter:

Oplevelser – det bedste du kan give, er din tid 

Det er altid forfriskende at komme væk fra de vante ramme og opleve noget nyt. Dette kan alt fra et spa-ophold eller en biograftur til et flødebollekursus! Overrask en du holder af med et gavekort fra duglemmerdetalrdig.dk. Vi har selv rigtig gode erfaringer med flødebollekurset hos Social Foodies – det er simpelthen så hyggeligt at fordybe sig i noget sammen med venner og familie; men det er ikke så nemt, som man tror! Så man kommer helt sikkert til at grine lidt af hinanden, når det (utvivlsomt) går galt. Men man ender ud med nogle lidt skæve og ikke mindst charmerende, hjemmelavede flødeboller, som man enten kan nyde sammen eller give væk, som en personlig værtindegave eller adventsgave.

 

En fin dug, der pynter i hjemmet

Hvis du så småt er ved at være flyttet hjemmefra og er begyndt at skabe og forme dit eget hjem, så står du højstsandsynligt og mangler duge til diverse højtider og til når der kommer gæster. Det er utrolig hvad en dug kan bringe til et hjem og ikke mindst borddækningen! Hertil er mulighederne brede og i alle prisklasser. Vores favoritter er at finde hos f.eks. Juna og H&M.


Plaider og tæpper til at pynte i stuen

En hyggelig gave, der samtidig fungerer som et interior element. En god gaveidé til hende der har det hele.


Høretelefoner – en sikker vinder

Hørebøffer er den perfekte accessory, der kan bruges både på vej til i skole, til afslapning og til træningscenteret. Mulighederne er mange og der kan fåes nogle i alle prisklasser. B&O og Kygo er begge gode gaveidéer.

Parfumer

Man kan altid bruge en ny parfume og før du ved af det er den tom! Det kender vi piger lidt for godt til… Der findes et hav af parfumer, som du kan glæde dine kære med! Happy hunting! Her kommer nogle af vores egne favoritter, samt nogle af vores veninders favoritter:

D&G, Chloé, Lady Gaga, Beyonce, Jimmy Choo

 

Gavekort til frisør – forkæl din veninde, mor eller kæreste

En tur til frisøren vil alle kvinder, uden tvivl sætte pris på. At tage til frisøren kan være en dyr post for de fleste kvinder, hvorfor et mindre tilskud ville gøre underværker! Og så lige op til nytår – perfekt gave idé!

JULEGAVER TIL HAM

En varm morgenkåbe eller et hyggeligt sæt nattøj

Man bliver ofte en tand mere praktisk orienteret, når det gælder julegaver til ham. Hertil er det oplagt med en lækker og varm morgenkåbe til de kolde morgner – praktisk, dog hyggelig.

Magasin, Stylepit, H&M og Tchibo 

Basis tøj – klassisk gave, som alle mænd altid kan bruge

Shopping er ikke altid øverst på listen, når det kommer til mænd, hvilket derfor gør basic tøj til en sikker vinder hvert år! Her er både skjorterpoloer og t-shirts en mangelvare i tøjskabet og dermed værd at investere i. Når man snakker om basistøj, kan man næsten heller ikke komme uden om strømper og underbukser. Det ér og bliver den universelle pakkeløsning til både kæreste, lillebror eller far. En praktisk, men nødvendig gave!

 

En god bøf med bearnaise sovs
– vejen til en mands hjerte går gennem hans mave

Det er som sagt ikke altid de materielle ting, der skaber lykke hos det mandlige segment. En tur ud på en god restaurant er dermed en perfekt gave, der uden tvivl vil falde i god jord hos de fleste mænd. Hertil vil vi gerne give et skud ud til både Madklubben Aarhus og Hereford Beefstouw skaber hyggelige rammer for en god aften ud og spise. Og så er det tilmed en oplevelse, man kan have sammen.

 

På farten  – dét man ikke tænker over, at man har brug for

En håndsteamer er den perfekte gaveidé til ugidelige mand, der ikke orker at svinge strygejernet. Står man og skal til at begynde nyt arbejde eller til en julefrokost er krøllede skjorter ikke lige sagen. Skal man i samme omgang på weekendtur eller kursus med arbejdet, kan en håndsteamer nemt og bekvemt medbringes i en rejsetaske i den perfekte størrelse. Ikke for stor ikke for lille. Bare lige tilpas.

Rejsetaske og hånddamper 

Støvler

Et par flotte støvler er for de fleste mænd en mangelvare og er for de fleste heller ikke noget, der ofte bliver prioriteret højt. Det er her, du kan glæde en du holder af med et par lækre støvler, der kan bruges både til hverdag og festlige højtider.

Lyd og E-bøger

Det kan i en travl hverdag være rart at koble af – om end det er i bussen på vej mod arbejde eller om aftenen efter en lang dag med møder. Et gavekort til Mofibo vil give din kære muligheden for at koble af og forsvinde ind i fantastiske fortællinger.

Cold kit – Huer og handsker

Når vinteren først slår ind, er det ikke altid, at han lige har fået pakket sig godt nok ind og derfor ender med at blive syg.
Det er som kæreste, mor og familie medlem en kærlig “pligt” at sørger for et såkaldt cool kit:
En god varm hue og et par gode handsker.

Vinprop

Hvis der er noget, der er undervurderet så er det vinproppen!
Det er et ekstremt brugbart tilbehør, som han med sikkerhed vil bruge igen og igen gennem hele livet.

Rosendahl og Georg Jensen

 

JULEGAVER TIL FAR

Special øl – en sikker vinder

At finde gaver til far aka. manden der har det hele, er lettere sagt end gjort!
En andeledes og sjov gave kunne være special øl fra hele verden! Så vil du bestemt fange hans interesse.

 

Et juleslips – en hadegave, der kommer fra hjertet

Dette er blevet til lidt af en tradition for os, da vi de seneste har givet vores far et “grimt” juleslips. Vi plejer ofte at pakke den ekstra flot ind, så han rigtig kan nå at bygge nogle forventninger op. Det er så sjovt at se hans ansigtsudtryk år efter år.

Bryg din egen øl

I forlængelse af idéen med specialøl, kan du også give din far en mere interagerede oplevelse ved at give ham muligheden for at brygge sin egen øl med et brygger-kit!

Kaffe sirup

Enhver mand, elsker sin kaffe. Kaffe fylder meget i hverdagen for de fleste,
så hvorfor ikke spice den op og forkæle din far med lidt tilbehør til kaffen!

Frisør på abonnement 

Det er ofte, først sidst på måneden, når håret ligner en fuglerede, at man får taget sig sammen til at gå til frisør.
Hertil ville et gavekort til hårklipning  på abonnement være den perfekte gave og den perfekte påmindelse!


Kaffemaskine

Efter så mange år på arbejdsmarkedet, fortjener din far en god kaffemaskine, der aldrig svigter!

Hjemmesko – klassisk far-beklædning

Der findes hav af utrolig hyggelige hjemmesko i forskellige former og farver – her er nogle af vores favoritter fra Skoringen!


Bogen om mig – start en ny tradition i familien

Med ‘bogen om mig’ kan du nu let nedskrive din livshistorie. I dette tilfælde kan det f.eks. være din fars liv, hvor han får muligheden får at nedskrive hele sin livshistorie og dermed aldrig miste minderne. Ved hjælp af næsten 300 forskellige spørgsmål, som er inddelt i barndom, ungdom, voksenliv og seniortid, kan man direkte i bogen svare på, hvordan ens privatliv, arbejdsliv, kærlighedsliv og alt imellem himmel og jord har set ud for dig frem til nu. Mange forærer den som gave, mens andre sætter sig ned med et ældre familiemedlem; stiller spørgsmålene i bogen og nedskriver svarene. På den måde kan man både få en spændende fortælling og en hyggelig stund sammen med et familiemedlem – eksempelvis din far.

 

JULEGAVER TIL MOR

Den personlige gave – julekugler med navn

De personlige julekugler med navne af familiens medlemmer, er noget der i den grad er steget u graderne gennem de seneste par år. Så har du lyst til at forevige familien hvert år til jul eller mindes de savnede – så er dette en perfekt gave.
Her kunne kunne muligheder være hos enten Cristina Korsgaard eller Julerosen.dk

Et abonnement på magasiner og ugeblade

Har du lyst til at forkæle din mor lidt længere end blot juleaften, så kunne et abonnement til enten Flipp eller Pling være en oplagt mulighed! 

Årskort til Aros – en oplevelse 

Hvis der er noget man gør for lidt, så må det være at være turist i egen by. Så forkæl din mor med et kulturelt indspark i form af et gavekort til Aros – et helt års aktiviteter i én gave, som kan deles og nydes sammen.



Goodiebox.dk

Forkæl din dejlige mor med en månedlig boks fyldt med kærlighed og forkælelse. Det fortjener hun uden tvivl.



En kreativ dag sammen – Art By Me

I en travl hverdag har man ofte ikke tiden til at være sammen – i hvertfald ikke i en grad, som man ville kategorisere som rigtig kvalitetstid. En genialt koncept hertil ville være at tage et smut forbi Art By Me, som ligger i Aarhus og Aalborg, hvor I kan være kreative sammen. Mal et kop eller en tallerken; skab minder sammen. Efterfølgende vil den kop eller tallerken altid minde jer om dagen i havde sammen. En personlig gave med omtanke.

 


Dab radio – white noise, white christmas 

En dab radio er en undervurderet hyggespreder, der med garanti vil sprede god stemning hos din mor, når hun morgenbager eller gør sig klar til arbejde. Disse bæster er til at finde i alle prisklasser – som eksempler, har vi her en retro dab radio og en mere stilren radio fra Nordklang.

Varme og hyggelige duftlys i den kolde tid

En hyggelig og rimlig aktuel gaveidé i den kolde tid, er hyggelige duftlys. Et duftlys er en sand hyggespreder!

Ansigtscremer og ansigtsmasker – klassisk gave til mor

I denne kolde tid har huden ekstra brug for pleje, så hvis du rigtig vil forkæle og pleje din mor, kunne en ansigtscreme eller fugtgivende maske være en idéel gaveidé. F.eks. fra Origins, som har en lang række produkter.

En god bog, som man kan hygge sig med

En julegave, der med sikkerhed er at finde under juletræet, er en bog. Din mor er uden tvivl Kim Larsen fan, hvilket gør This is my life – Kim Larsen til den perfekte bog at købe i år.


Dagbog – start en ny tradition 

En afstressende og samtidig hyggelig julegave idé ville være en dagbog, som man kan smide alle sine tanker og minder ind i. Hertil ville Keels Simple Diary være en perfekt idé!

 

Familiens Juledagbog – oplagt gave til den nybagte mor

Som et lille sidespark til mor kategorien har vi valgt at medtage Familiens Juledagbog som et sikkert hit til årets julegave. Familiens Juledagbog giver dig muligheden for at nedfælde 25 års juleaftner og sikre familiens juleminder. Hvem var det nu der fik mandelgaven? Og var der hvid jul? Diskussioner som man har år efter år – med Familiens Juledagbog har I nu et fældende bevismateriale. Vi giver Familiens Juledagbog vores varmeste anbefaling!

 

JULEGAVER TIL VÆRTEN/VÆRTINDEN 

Njord Gin, Aalborg Jule Akvavit 2018 og hjemmelavede æbleøl

JULEGAVER OG OPLEVELSER TIL HELE FAMILIEN 

God fornøjelse! Vi håber, at I kan bruge det til noget.

 

Knus og klejner,

Cathrine og Marie-Louise

 

Ingen kommentarer endnu

Del endelig dine tanker omkring indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIND ÅRETS CHOKOLADE JULEKALENDER FRA SOCIAL FOODIES