EN TAKNEMMELIG TANKE – Julehygge
LAV-SELV PAKKEKALENDER

EN TAKNEMMELIG TANKE

Foto lånt fra Unsplash

“Har du kun set sne én gang i dit liv?!”

Jeg, Marie-Louise, læser kandidaten Corporate Communication ved Aarhus BSS og går derfor på hold med internationale såvel som danske studerende. Jeg faldt i dag i snak med en pige fra Portugal, ved navn Beatriz, som får fortalt mig, at hun kun har set sne én gang i sit liv. Én gang! Vel og mærke sne der allerede lå på jorden. Hun har aldrig set sne dale fra himmelen, hun har aldrig leget/tumlet rundt i sne, kælket eller holdt en snebold i hånden. Jeg tabte kæben, da hun sagde det. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i ikke at være vant til kunne opleve sne, som vi er herhjemme i Danmark. Det giver selvfølgelig nogenlunde mening, at hun ikke har oplevet sne i samme omfang, nu hvor hun kommer for Portugal, men jeg har stadig svært ved at begribe det.

Nu står jeg tilbage med en enorm taknemmelighed for sne. For Danmark. Og for dansk jul og juletraditioner. Jeg føler virkelig, at sne er en enorm stor del af julen og højtiden. Bevares, det er dog begrænset hvor mange hvide juleaftner vi har haft. Statistikker viser, at vi kun har haft landdækkende hvid jul 9 gange siden år 1900. Ved en landsdækkende hvid jul forstås ifølge DMI, at mere end 90 procent af landet er dækket af sne juleaften. Snedybden skal tilmed minimum være en halv centimeter.

I FØLGENDE ÅR HAR VI HAFT LANDDÆKKENDE HVID JUL I DANMARK

1915, 1923, 1938, 1956, 1969
1981, 1995, 2009, 2010

 

Knus og klejner,

Marie-Louise

Ingen kommentarer endnu

Del endelig dine tanker omkring indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LAV-SELV PAKKEKALENDER