VI HAR FÅET EN JULE-TATTOO

VORES TVILLINGE TEMAFEST

Hurra, hurra, hurra til os – vi fyldte 23 år i efterårsferien og vi afholdte derfor, traditionen tro, en temafest for vores dejlige veninder. Vi har afholdt intet mindre end 3 forskellige fødselsdage/fejringer i efterårsferien, så der har været en del at se til. Som vi skrev i et tidligere indlæg i denne måned har vi nemlig både afholdt en fest for far, en for mor og en for veninderne.

Fest for far

Vi startede ud med først at holde en mindre fejring i selskab med vores far, papmor, farmor og farfar, som hørte under temaet ‘oktoberfest’. Vi gik langt fra all in, men menuen stod på wienerschnitzel, brasede kartofler, grønne ærter og smørsovs, og selvfølgelig var der også nogle gode øl på bordet. Aftenen blev sluttet af på bedste vis med kage, kaffe og brætspil. En succes. TIP: her vil vi rigtig gerne anbefale øllene Grimbergen Blonde og 1664 Kronenbourg Blanc.

Fest for mor

På selve dagen blev vi vækket med morgensang og  lækker morgenmad af vores gode veninde Emma. Ellers havde vi en sløv og hyggelig dag uden de store planer, andet end afslapning og Disney marathon. Senere på eftermiddagen kom vores kære mor forbi for at nyde vores hjemmelavede blogger-kage. Det har vi simpelthen valgt at kalde den. Super nemt og super lækkert. Vores kage blev dog meget, meget, meget sød, så et lille tip kunne være evt. at servere en bette scoop af en frisk citrus sorbet is til eller evt. komme noget mere frugt i.

Fest for veninderne

Vi holder altid tema-fester for vores veninder, som normalt altid plejer at være pisse hyggelige og mindeværdige! Vi har tidligere, blandt andet afholdt Disney Prinsesse tema og Harry Potter tema, men i år blev det til tvillinge-tema. Simpelthen.

Aftenen forløb således, at vi på forhånd havde inddelt vores gæster/veninder i hold af 2, og så var det ellers op til hver enkelt holds fortolkning at bestemme hvordan de ville udklædes. Vi havde et hold af ‘sports-freaks’ der matchede gennem sportstøj, et hold af kinesere med spisepinde i håret, et par siametiske tvillinger, sat sammen ved hjælp af en 6XL t-shirt og sidst men ikke mindst, et hold der havde klædt sig ud som os, iklædt Mickey Mouse trøje og ører. Vi var selv klædt ud som Brittany og Tiffany fra filmen White Chicks.

 

Vi afholdte i løbet af aftenen en tvillinge-turnering bestående af 6 forskellige discipliner:
2 udendørs og 3 indendørs.

// Indendørs startede vi ud med en klassisk omkring beer-pong, dog kun med 3 glas så det ikke tog hele aftenen.
Der var 4 hold, så der var altid 1-4 point der blev uddelt i hver disciplin.

// Så rykkede vi udendørs til en omgang æblestafet. Utrolig simpelt og utrolig sjovt. Holdene skal ned og vende
omkring et markedet punkt og tilbage til startpositionen igen hurtigst muligt. Tricket er så, at hvert hold
skal fragte et æble ved brug af ansigtet. Man må hverken holde på æblet eller på hinanden og man må ikke
bide i æblet. Taber man æblet, skal man tilbage hvor man startede og prøve forfra.

// Næste udendørs disciplin var igen en klassikker: øl stafet. Én fra hvert hold spurter ned til sin genstand,
bunder/drikker den, tipper over hovedet for at sikre at den er tømt, stiller genstanden på jorden drejer
10 gange rundt om sig selv og tæller højt, løber tilbage og highfiver sin holdkammerat, som gentager seancen.
Hurtigste hold vinder.

// Det var det for de udendørs discipliner. Vi rykker ind til en disciplinen back-to-back eller ryg-mod-ryg.
Den oplagte ’hvor-godt-kender-du-din-tvilling-leg’. Man sætter sig ryggen til hinanden med en genstand hver.
Man bliver derefter stillet en række spørgsmål, som f.eks. kunne være ”hvem ville overleve længst på en øde ø?”
eller ”hvem danser bedst?”. Ved at stemme på sig selv, skal man drikke en slurk. Man får point ved, at én drikker.
Drikker begge får man ikke noget point, og drikker ingen får man heller ingen point.

// Vi lavede også en personlig quiz, som handlede om hvor godt de forskellige hold kender os. Normalt ville
vi have lavet en Kahoot, men da vi manglede en større skærm end en computerskærm fravalgte vi den ellers
smarte hjemmeside. Vi gjorde i stedet således, at holdene skulle sende deres svar til os over SMS. Nemt.
Spørgsmålene i quizzen handlede om alt lige fra spørgsmål om vores uddannelse, job og drømme til vores
idoler, yndlings tv-serier og pinlige episoder.

// Sidst, men ikke mindst, lavede vi også en musik-quiz af 2 runder. Én fra hvert hold kom ’ud på gulvet’,
fik nogle høretelefoner i og sat en sang i gang. Vedkommende skulle derefter få sin medspiller til at gætte
hvilken sang det var, ved at nynne/humme og danse. Det eneste man ikke måtte var at sige noget eller at pege.
Utrolig sjovt og utrolig svært. TIP: for at gøre det endnu sjovere, kan man tage skumfiduser i munden og
forsøge at synge med.

Til de heldige vindere havde vi sørget for en præmie bestående af:
En flaske shots, drinksbilletter til nogle barer i Aarhus og gavekort til McDonalds.

Alt i alt en utrolig hyggelig aften med dejlig selskab, god mad og gode gaver. Det var al planlægningen værd; men det er nu rart, at der er et år til næste fødselsdag.

 

Vi overvejer at lave et indlæg omhandlede sjove selskabslege til juledagene og til julefrokoster? Hvad siger I til det?

 

Knus og klejner,

Cathrine og Marie-Louise

Ingen kommentarer endnu

Del endelig dine tanker omkring indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VI HAR FÅET EN JULE-TATTOO