VORES LISTE OVER JULEMARKEDER 2017

HER ER VORES JULEKALENDERE

skaermbillede-2017-10-26-kl-18-15-08
Vi nærmer os julen med hastige skridt og vi er nu også dækket ind med dette års julekalendere – både de klassiske tv-lågekalenderne, skabekalenderen og selvfølgelig den gode gamle chokoladejulekalender! Dét at stå op og åbne en låge hver dag i december, er noget af det mest nostalgiske for os og noget vi stadig gør den dag i dag.

Vi har i denne uge fået købt, hvad vi anser, som de vigtigste julekalendere, til den kommende december måned! Vi ser de fysiske lågekalendere som værende mindst ligeså vigtige og traditionsrige, som tv-julekalendere. Dét at have disse kalendere, som for de flestes vedkommende hører barndommen til, er helt klart noget vi kan anbefale vores jævnaldrene og ikke mindst de højere aldersgrupper. Det julekalenderne kan, er at øge juleglæden og give et holdepunkt i dagene mod jul. De klassiske tv-julekalendere holder en opdateret på handlingen ved at give tips og hints bag hver en låge, hvor chokoladejulekalenderen er en gave til den søde tand. Skrabekalenderen giver en mulighed og håb om at nå den store gevinst eller blot vinde sin indsats tilbage – og måske ikke engang det, hvilket er en del af julens mystik.

Vi vil derfor nu give jer en oversigt over vores peronlige “essentials” over julekalendere.

Skrabejulekalender

skaermbillede-2017-10-26-kl-18-16-46Pris 50 kr. 

Den gode gamle skrabejulekalender er noget de fleste danskere er tilbøjelige til at have hængende i deres hjem. Denne julekalender står i skarp kontrast til den klassiske børnejulekalender og blev ved lanceringen i 1994, kaldt: “De voksnes julekalender”. Jeg har endnu ikke vundet noget på en skraldekalender igennem hele mit liv, men jeg håber dette år bliver det helt store år (ligesom man siger sig selv hvert år). Præmierne er de samme som de plejer, hvor du med 3 stjerner kan vinde dine 50 kr. tilbage, og med 10 juletræer kan vinde den helt store gevinst på 1 mio. kr. Samtidig kan du også hver søndag vinde i det sideløbende adventsspil, hvor du igen kan vinde fra 50 kr. og helt op til 50.000 kr. Vi holder selv meget af den fysiske form af kalenderen, som vi nok alle sammen kender, men hvis du er med på moden og elsker det digitale univers, findes der nu også en online version af julekalenderen.

Vi husker nok alle sammen den klassiske reklame fra 1994 med den lille pige og hendes far der ikke kan vente med at skrabe sig til store gevinst. Denne reklame står utrolig skrapt i vores hukommelse og vi bliver helt nostalgiske når den ruller over skærmen.

Chokolade julekalender 

skaermbillede-2017-10-26-kl-18-19-24
Pris
10 kr.

Vores valg af chokoladejulekalender er noget der nok kommer bag på de fleste og tit kan udløse uforstående debatter fra venner og familie, da vores fortrukne chokolade julekalender er den gode gamle og billige kalender, som kan købes ved stort set alle forhandlere. De fleste ville nok vælge de chokolade julekalendre med Smarties eller Lakrids fra et fint mærke, hvor vi derimod sætter pris på den klassiske smag af lys chokolade. Vi vil til hver en tid vælge denne, da det over tiden er blevet en slags tradition for os og nu hænger ved. Udover den nostalgiske smag, har det visuelle udtryk også stor betydning for vores valg af julekalender, hvor denne illustration er så smuk og ikke mindst utrolig hyggelig at have stående i hjemmet. Den er med til at bidrage til den hyggelige juleindretning i hjemmet og henleder tankerne til de gode gamle dage.


Tinkas Juleeventyr – TV2

skaermbillede-2017-10-26-kl-18-22-03

Pris 45 kr.

De klassiske tv-julekalendre der hvert år ruller over skærmen, er for de fleste forbeholdt barndommen. Disse julekalendere er uden slik og sødestoffer men fyldt med magi og spænding. Hver låge fortæller noget om dagens afsnit og hvad man kan forvente sig. I år ruller den nye julekalender “Tinkas eventyr” hen over skærmen og vi glæder os ekstremt meget. Ikke mindst pga. den spændende handling, men også det faktum at det er skaberne bag “Jesus og Josefine” samt “Jul i Valhal” der står bag denne.

Med denne kalender følger også muligheden for at nedhente den gratis app: “Tinka”, hvis du ligesom med den online version af skrabejulekalenderen, holder af det digitale univers. Tendensen til at skabe en digitalt univers er ikke nyt for TV2, hvor de gennem årene søger at skabe nye dimensioner. Dette er dog ikke noget vi er meget begejstret for, da vi nyder de traditionelle og de klassiske elementer. Dermed ikke sagt, at vi stadig glæder os utrolig meget til at se hvad de forskellige dimensioner har at byde på.

Ligesom med den ovenstående chokoladejulekalender med det smukke grafiske udtryk, har lågekalenderen fra TV2 i år også noget at byde på. En smukt og eventyrlig illustration fyldt med alt af det gode: Røde og grønne farver, nisser, mennesker og god julestemning.

Alt overskud for TV2’s julekalendere går til Julemærkefonden.


U-Landskalenderen – DR1

Ramajetternes jul

skaermbillede-2017-10-26-kl-18-23-02

Snefald

skaermbillede-2017-10-26-kl-18-23-20

Pris 45 kr.

DR1’s julekalender kommer i år fra Norge, hvilket er ret usædvanligt. Ligesom vi har indkøbt lågekalenderen fra TV2 er har vi selvfølgelig også købt lågekalenderen fra DR1 – de går på en måde hånd i hånd, som en fast del af vores juletraditioner. Illustrationen samt de mange hemmeligheder bag lågerne, vil i år forhåbentlig give os danskere noget nordisk julestemning fyldt med magi og nordlys. Norge og Sverige er rigtig stærke når det kommer til at skabe julestemning, hvilket selvfølgelig understøttes af deres smukke natur og snerige juletid. Igen en kalender der vil pryde ethvert hjem og skabe julestemning.

Dette var en gennemgang af vores “must haves” af julekalendere og vi håber I vil tage vores råd til jer og investere i en julekalender eller to. Eller 10. Det giver ihvertfald os en stor glæde og er som sagt blevet en slags tradition. Vi kan slet ikke vente til at åbne/smage/skrabe den første låge d. 1 december!

Knus og klejner,
Cathrine og Louise
Julehygge

   

2 kommentarer

  • Dejligt med en lille Update om hvilke julekalendere der kommer i år! Havde nemlig tænkte at jeg snart hellere måtte undersøge det.
    Vi elsker julekalendere herhjemme! Er ret spændt på den norske julekalender….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine og Marie-Louise Brandenborg

      Hvor er det dejligt at høre, at I også elsker julekalendere derhjemme! Vi lover at lave løbende opdateringer og også vores egne små anmeldelser 🙂 god dag og god jul til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VORES LISTE OVER JULEMARKEDER 2017