"DET ER EN MØRK OG STORMFULD AFTEN..."

VORES LISTE OVER JULEMARKEDER 2017

Julemarked 2017 - julehygge

Findes der noget mere hyggeligt end at besøge julemarkeder? Nej, vel? Vi mener, at der er en helt særlig stemning over at besøge et julemarked. Den vidunderlige duft af brændte mandler, varm kakao og klejner, som fylder luften og leder tankerne hen mod hvad julen har at byde på. De fine juledekorationer og de stemningsfyldte hyggelige julelys, som lyser op i mørket. De mange familier der drejer, vender og peger på de mange nisser og juleudsmykninger. Der opstår en helt særlig følelse, når man sammen med sin familie og venner, nyder hinandens selskab og lader sig forsvinde tilbage i barndommen: en følelse, som vi har valgt at definere, som julehygge. Mange har svært ved at slappe ordentlig af og “være til stede” i julen, og har derfor svært ved at komme i julestemning. Den problemstilling har vi en simpel og overkommelig løsning på, nemlig at besøge et julemarked! Julens magi er for os lindrende og afslappende, og formår man at komme i julestemning, opnår man samtidig en beroligende indre ro.

Vi anser både julemarkeder, julestuer og juleaktiviteter, som en oplagt mulighed for at skrue endnu mere op for julehyggen i hverdagen, og vi vil i den grad anbefale jer alle at opleve julemarkedernes magi og nyde de hyggelige stunder de bringer. Stunder, som i sidste ende vil omdannes til gode minder og erindringer med familien eller nære venner, og eventuelt gå hen og blive en fast juletradition. Vi har i hvert fald planer om at komme ud og opleve en masse, og har i den forbindelse strikket en lille liste sammen, over de julemarkeder, som vi har tænkt os at tage til, og som vi håber, at vi får tid til at besøge midt i juleræset og den travle eksamensperiode, som vi nærmer os. Læs med og lad dig inspirere!

 skaermbillede-2017-10-24-kl-19-57-18
Jul i Tivoli Friheden

Åbningsdage: 11. november – 30. december // Adresse: Skovbrynet 5, 8000 Århus C // Entré: 120 kr.

Julemarked - Tivoli Friheden

Julemarked ved Aarhus Street Food

Åbningsdage: fre-, lør- og søndage i december // Adresse: Ny Banegårdsgade 46, 8000 Aarhus C // Entré: Gratis

Julemarked - Aarhus Street Food

Julemarked på Ingerslevs Boulevard

Åbningsdage: ons- og lørdage kl. 07 – 14 // Adresse: Midt på Ingerslev Boulevard, Aarhus C // Entré: Gratis

Ingerslevs boulevard julemarked

Jul i Aalborg

Åbningsdage: 17. november – 23. december // Adresse: Gammel Torv, 9000 Aalborg // Entré: Gratis

Julemarked Aalborg

Jul i Den Gamle By

Åbningsdage // 18. nov. – 23. dec. og 26. dec. – 30. dec. // Adresse: Viborgvej 2, 8000 Aarhus C // Entré: 135 kr. for voksne, børn er gratis, 75 kr. for studerende

Jul i den gamle by julemarked 2017

Julemarked på Rosenholm Slot

Åbningsdage: 11.-12. nov. og 18.-19. nov. kl. 10:00-16:00 // Adresse:  Rosenholmvej 119, 8543 Hornslet // Entré: ?

Julemarkeder 2017 Rosenholm slot

Jul på Børglum Kloster

Åbningsdage: 17.-19. og 24.-26. november // Adresse: Børglum Klostervej 255 B, 9760 Vrå // Entré: Gratis

Julemarked

Jul i Ridehuset

Åbningsdage: 25. november – 21. december, mandag – fredag kl. 12:00-18:00, lørdag- søndag kl. 11:00-17.00 //
Adresse: Vester Allé 1, 8000 Aarhus C // Entré: Gratis

Julemarkeder 2017 ridehuset

Jul i Det Gamle Mejeri

Åbningsdage: alle weekender mellem d. 14. oktober -17. december kl. 10:00-17.30 // Adresse: Bygaden 30, Torrild, 8300 Odder // Entré: Voksen: 10 kr, barn: 5 kr, fredag er der gratis indgang

35_torrild

Jul på Gl. Estrup Herregårdsmuseet – Jul som i de gode gamle dage

Åbningsdage: 2. – 23. december, tirsdag – fredag kl. 10:00-15:00, lørdag – søndag kl. 10:00-16:00 // Adresse: Randersvej 2, 8963 Auning // Entré: voksne 90 kr., studerende: 65 kr. og børn under 18 er gratis

Julehygge julemarked 2017

Jul på Godsbanen

Åbningsdage: 2. – 3. december // Adresse: Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C // Entré: Gratis

Julemarked 2017 julehygge

Hinnerup – “julevejen”

Dette er ikke en decideret julemarked, men blot et lille tip om, at der på Bredgade/Fredensgade i Hinnerup er en hyggelig vej, som hver december måned er badet i lys og juleudsmykninger. Helt sikkert et besøg værd!

Åbningsdage: hele december måned // Adresse: Bredgade/Fredensgade, Hinnerup // Entré: Gratis

Julevejen Hinnerup

Men hvornår indtræffer julestemningen egentlig? Nu er vi 22 år, men vi kan begge mærke, at julen stadig sidder dybt i os og, at vi endnu ikke har sluppet den glæde og spænding, som man som barn oplever i julen. Men hører julen kun barndommen til? Det er måske en smule tidligt at reflektere over, men det er helt sikkert noget vi vil tænke mere over, jo nærmere vi kommer på julen og jo ældre vi bliver. Vi er begge overbevidste over, at julen er bygget op om traditioner, kærlighed og en nostalgisk forestilling om, hvordan julen “plejer” at være. Vi er også indforstået med, som i så mange andre situationer, at man, ved at have en vis forestilling og forventning til noget, nemt kan blive skuffet og at man ofte må udvikle sig og tilpasse sig for at blive tilfreds. Vi er ikke længere 10 år (desværre) og vi må derfor indse, at julen nok (uanset hvor meget vi prøver at rekonstruere den) ikke vil blive den samme igen. Dét vi dog er bevidste omkring, og det vi er klar over, at vi kan gøre, er at bevare de minder og traditioner, som vi forbinder med “den gode jul”, og videreføre disse – samtidig med, at vi med vores familier i fællesskab får forventningsafstemt hvad julen betyder for os og hvordan vi sammen kan skabe den perfekte jul.
 skaermbillede-2017-10-24-kl-19-57-18
Traditioner kan man ikke få for mange af, og i og med at vi selv er (små) voksne, og indenfor en nærmere fremtid selv skal skabe vores egne traditioner og familier, er vi nødt til være åbne overfor andre og anderledes traditioner. Igen, vil vi dog påpege, at vi er begge holder af den gode, gamle og hyggelige jul, med de kraftige røde og grønne farver, og den fedtede danske mad. For os handler jul om afslapning, frihed og hygge – men samtidig er det også årets fest, som vi fejre med en enorm glæde og begejstring hvert eneste år! Julen er i særdeleshed børnenes fest, og vi tror på, at julen bringer barnet frem i os alle.
skaermbillede-2017-10-24-kl-19-57-18
Så har du svært ved at komme i julestemning, så hold fast i dine juletraditioner. Det er traditionerne der gør, at vi glæder os hvert eneste år. Tænd den samme sang, som du har hørt næsten 20 år i streg – du kan ikke lade være at synge med. Tænd den samme julefilm, som du har set hvert år i snart 20 år – du kan ikke lade være med at grine. Spis det samme lækre juleslik, som du har spist de seneste 20 år  – det smager lige så godt hvert år (måske endda bedre). Kom i julestemning – det er lige så magisk og hyggeligt hvert eneste år og det vil det fortsætte med de næste 20 år frem og mere til. Julen er bare noget helt specielt og kan vække stærke følelser og få de hyggeligste minder frem i en. God fornøjelse!

skaermbillede-2017-10-24-kl-19-57-18

Knus og klejner,

Cathrine og Marie-Louise Brandenborg

logostortt

   

3 kommentarer

  • Beam

    Entréprisen hos Rosenholm Slot er 60kr. for voksne og 25 kr. for børn, men man kan også købe billetter i forsalg og spare 10 kr.
    Se evt. Her:

    https://chpevent.dk/event/rosenholm-slot-julemarked

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg faldt netop over dette indlæg og surfede lidt rundt på jeres blog. MEGA hyggeligt initiativ og stemning. Jeg vil helt sikkert følge med fremover 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine og Marie-Louise Brandenborg

      Hvor er det dejligt at høre! Fedt, at du har lyst til at følge med – vi lover, at det kun bliver mere og mere hyggeligt fra nu af 🙂 god jul og god aften til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"DET ER EN MØRK OG STORMFULD AFTEN..."