OPSKRIFT PÅ LÆKRE JULE/FØDSELSDAGSBOLLER

TUREN GÅR TIL: JULEMARKED I DET GAMLE MEJERI

22627425_10212321901673969_1817860019_n
Vi vil i de næste måneder op mod jul tage ud og besøge diverse julestuer og julemarkeder rundt omkring i landet, i håb om at finde inspiration, juleglæde og selvfølgelig en masse gode råd og erfaring, som vi kan dele med alle jer derude! Julemarkeder er for os et sted propfyldt med glæde og god stemning, hvilket er med til at skabe en hyggelig atmosfære, som man kan opleve og nyde sammen med sine kære.

I dag, d. 17. oktober, besøgte vi årets første julemarked: Jul i Det Gamle Mejeri. Julemarkedet ligger i byen Torrild nær Odder, og er ikke til at overse, da facaden er badet i de fineste julelys. Vi var der desværre i eftermiddags, og ville ønske, at vi kunne have blevet og set de over 250.000 lys når aftenen faldt på. Det må vi tilbage og opleve en anden god gang!

Vi fik en snak med ejeren, som gav en os rundtur omkring i alle Mejeriet’s rum fordelt ud på 800 km2, og med over 1647 meter hyldeplads, er der vitterligt ALT pynt til julen. Og vi mener virkelig alt. Du kan købe julestjerner, nisser, julehjerter, julekugler, servietter, gran, bøger, julekort, stearinlys, nissehuer, sokker, gavepapir, LED-lys, bånd, til og fra kort og meget, meget, meget mere. Og så er det ovenikøbet til overkommelige priser, hvilket vi som studerende, sætter pris på. Vi fik selv købt en smule pynt og lidt hygge med hjem, men vi skal stensikkert tilbage og have købt ind til at lave juledekorationer og julekranse! Alt hvad man kunne komme i tanke om, var at finde på i Det Gamle Mejeri’s mange rum.

Inden man træder ind på julemarkedet, bliver man mødt af en ufattelig høj nisse på over 12 m. Det er sørme ikke noget vi har set før, og vi synes, at det med det samme skabte en enorm hyggelig stemning og forventning til hvad julemarkedet byder på. Vi blev som to små børn i en slikbutik og udstødte begge et “waow”, da vi trådte ind og så alle de smukke lys og nisser. Vi har endda ladet os fortælle, at der når vi rammer november måned bliver anbragt en snekanon ved indgangen, der giver garanti for hvid jul hver weekend. Det er virkelig noget nogle juletosser som os, sætter stor pris på og er ufattelig begejstrede over. Vi vil derfor give vores varmeste anbefalinger til stedet, og vil klart foreslå jer at tage et smut forbi en weekend eller to. Eller tre. Vi skal helt sikkert derud igen. Der er åbent derude mandag – fredag her i efterårsferien, og fremadrettet vil der være åbent hver lørdag frem til d. 17/12. 

Her er lidt billeder fra vores små julekøb og oplevelser fra julemarkedet.

22554501_10212321901553966_1473519125_n

skaermbillede-2017-10-17-kl-19-55-33

skaermbillede-2017-10-17-kl-20-07-04skaermbillede-2017-10-17-kl-20-08-37

skaermbillede-2017-10-17-kl-20-18-05skaermbillede-2017-10-17-kl-19-57-30skaermbillede-2017-10-17-kl-20-04-21

skaermbillede-2017-10-17-kl-20-10-06skaermbillede-2017-10-17-kl-20-11-46skaermbillede-2017-10-17-kl-20-31-34skaermbillede-2017-10-17-kl-20-16-12skaermbillede-2017-10-17-kl-20-20-48skaermbillede-2017-10-17-kl-20-14-08

Knus og klejner,

Cathrine og Louise Brandenborg

logostortt

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OPSKRIFT PÅ LÆKRE JULE/FØDSELSDAGSBOLLER