2 MÅNEDER TIL D. 1. DECEMBER

VI KAN NU ENDELIG LØFTE SLØRET FOR….

Vi har i den seneste tid været i “forbedredningsmode” og disse uger er derfor travle. Vi kan nu endelig løfte sløret for hvad vi har gået og fiflet med, og vi er utrolig spændte på at dele det med jer! Når vi rammer december måned inviterer vi nemlig jer alle ind i vores juleunivers og åbner op for en virtuel pakkekalender, hvor du hver dag i dagene op mod jul kan vinde gode og ikke mindst hyggelige gaver! Ideén til denne virtuelle pakkekalender udspringer af vores grundlæggende ønske om at sprede juleglæde og julestemning – gaven der bliver ved med at give. Gaverne man kan vinde omfatter alt fra hyggelige oplevelser og produkter, til lækre smagsoplevelser til maven og den søde tand. Vi har været ude og lave enkelt aftaler med de hyggeligste forretninger og virksomheder, som I vil høre meget mere om, når vi begynder at åbne for lågerne. Når vi nærmer os december måned vil vi gå mere ned i detaljen i forhold til, hvad der skal til for at få fat i en eller flere af disse lækre gaver, men hvad vi kan fortælle er, at pakkekalenderen kommer til at finde sted her på bloggen, samt vores Facebook og Instagram profil. Så husk at hold jer opdateret på alle kanalerne.

Vi her derfor brug for din hjælp til at sprede det gode budskab blandt venner og familie og dermed øge dine egne vinderchancer i og med, at mange af vores gaver omfatter mere end bare én person, da gode oplevelser jo ofte skal deles. Vi kan hurtigt blive enige om, at den egentlig mening med jul handler om meget andet end gaver, men det har nu alligevel en stor betydning for barnlige sjæle som os selv, og er noget vi elsker at dele ud af og hygge omkring.

santas-workshop-6

skaermbillede-2017-10-09-kl-00-34-33

skaermbillede-2017-10-09-kl-00-35-05

Vi har utrolig mange planer og ambitioner for vores blog, og vi bruger utrolig meget energi på at få vores idéer til at se dagens lys. Vi er fra en generation som ikke har lært at lave en perfekt brun sovs fra bunden, eller at lave pebernødder som rent faktisk smager af pebernødder, men det har vi tænkt os at gøre noget ved. Vi er ivrige efter at lære og ikke mindst at lære fra os, og dermed sprede julen og det gode budskab. Ved siden af vores virtuelle pakkekalender, har vi derfor også forskellige planer med aktiviter, som I kan deltage i både i november og december måned, som nok skal få jer varmet op og sat jer i julestemning inden vi rammer d. 24. december. Vores planlagte aktiviteter vil derfor have fokus på hygge, læring og fællesskab – det kan I trygt glæde jer til. 

Vi er stadig i fuld sving med at lave aftaler og snakke med spændende og interessante mennesker, som alle ønsker at være en del af vores julehygge. Vi har oplevet stor interesse og opbakning omkring vores juleunivers, og det er helt bestemt noget der varmer vores julehjerter, og giver os tilmed endnu mere blod på tanden til at skabe inspirerende og nyttig indhold til jer alle. 

Knus og klejner,

Cathrine og Louise Brandenborg

Julehygge

Ingen kommentarer endnu

Del endelig dine tanker omkring indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2 MÅNEDER TIL D. 1. DECEMBER